Hvorfor er søvn vigtigt for vores helbred?

Søvn er vigtig for både vores mentale og fysiske helbred. Søvn skal ses som en af de fundamentale faktorer for et sundt liv sammen med kost og motion. Det er under søvnen kroppen og hjernen restituerer mest og er derfor vigtigt for et godt helbred.

På den korte bane fører søvnproblemer til koncentrationsbesvær, nedsat humør, nedsat hukommelse og reaktionsevne. Længere søvnproblemer kan føre til overvægt, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, alzheimers, nogle typer af cancer, stress, depression og tidlig død.

Jonatan Andersen

Fysioterapeut

I mit arbejde som fysioterapeut har jeg altid følt jeg manglede et aspekt til at opnå den fulde effekt af den behandling, jeg gav til mine patienter. Et aspekt som for nogle patienter kunne være altafgørende til om behandlingen havde den fulde effekt.

Det aspekt har jeg fundet nu, nemlig søvnen. For der er ingen tvivl om, at søvn er et af de parametre, som er aller vigtigst i, hvordan vi mennesker fungerer. Både kognitivt men også rent kropsligt.